Om jobcentret
En fusion af kommunernes og statens jobindsats
Jobcenter Favrskov er etableret som et led i kommunalreformen den 1. januar 2007 som en sammenlægning af de kommunale beskæftigelsesafdelinger og det statslige AF. Jobcentrets vigtigste opgave er at hjælpe de ledige i job og assistere virksomheder med at finde nye medarbejdere samt at hjælpe sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet.
En indgang for ledige og virksomheder
Jobcentret giver én fælles indgang for jobsøgende, sygemeldte og virksomheder med behov for at rekruttere eller fastholde medarbejdere. Jobsøgende og virksomheder serviceres i fællesskab af Jobcentrets ca. 50 medarbejdere.
Beskæftigelsesplanen
Hvert år udarbejder Jobcentret én samlet plan for beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesplanen indeholder udfordringer, mål og strategier for Jobcenter Favrskovs arbejdsmarkedsindsats og har til formål at skabe overblik over, hvordan indsatsen vil blive tilrettelagt det kommende år.
Beskæftigelsesindsatsen skal støtte kommunens borgere i at få eller bevare fodfæstet på arbejdsmarkedet og sikre, at virksomhederne både i og uden for kommunen får den ønskede arbejdskraft.
Download Beskæftigelsesplanen for 2010
Som supplement til beskæftigelsesplanen findes der desuden en lokal arbejdsmarkedsredegørelse, som beskriver udfordringer og tendenser på arbejdsmarkedet i Favrskov Kommune.


Vidste du, at...
Kontakt
![]() |
Jobcenter Favrskov |
|
Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf: +45 89 64 10 10 Fax: +45 89 64 63 96 Mail: jobcenter@favrskov.dk Postadresse: Skovvej 20 8382 Hinnerup ÅbningstiderPersonlig henvendelse: Telefonisk henvendelse: Man-ons: 8.30-15.30 Tors: 8.30-17.00 Fre: 8.30-13.00 Sagsbehandlerne kan træffes telefonisk hver dag mellem 9.00-10.00
|

